Kunden

Kunde:
Boligselskabet Sønderpark

Beliggenhed:
Ringsted, Danmark

‏‏‎

Teknologi:
SMARTair®

Installationsår:
2009

Udfordringen

”Problemet var, at for mange nøgler til vores kældre florerede ude i byen,” fortæller René Lüthcke, som er ejendomsmester. Han fortsætter: ”I boligselskabets levetid er der forsvundet en del kældernøgler. Vi oplevede både hærværk og hashrygning i kælderrummene, og det ville vi sætte en stopper for. Vi ønskede os overblik over, hvem der har adgang til kælderrummene, og hvem der opholder sig i dem.”

Løsningen

Løsningen blev SMARTair®, og René synes, systemet er enkelt at have med at gøre. Det fungerer helt uden kabling og er fornuftigt i pris. Den almindelige nøgle er erstattet af en nøglebrik, som man fører op foran låsen for at få adgang.

”SMARTair® har virkelig betydet en forbedring af sikkerheden. Folk føler sig ganske enkelt mere trygge nu, når de går ind og ud af deres kælder. De ved, at hvis der kommer nogen op fra kælderen, så må det være én, der bor i opgangen, og som har lovlig adgang til kælderrummene,” siger René Lüthcke.

En nøglebrik erstatter den almindelige nøgle. Brikken føres op foran låsen, hvorefter der er adgang. Til enhver tid kan man med en håndterminal aflæse låsen og se, hvem der har været i kælderen.

- René Lüthcke
Ejendomsmester
Boligselskabet Sønderpark

Fremtiden

Med en håndterminal kan René gå hen til en dør og aflæse låsen for at finde ud af, hvem der har været i kælderen. Det giver sikkerhed og kontrol.

Beboerne har hver fået udleveret to brikker i hver sin farve, og hvis en af dem bortkommer, behøver man ikke engang at stille på ejendomskontoret i åbningstiden. René skal bare have besked; så kan han identificere den mistede brik, kode en ny og smide den nye ind af brevsprækken til beboeren.

Efter SMARTair® er blevet taget i brug, kan de gamle kældernøgler ikke bruges mere, og de uønskede uromagere er væk.