Løsningen blev adgangskontrolsystemet Aptus fra ASSA ABLOY. Efter et møde med en bygherre, udarbejdede ASSA ABLOY en komplet adgangskontrolløsning til Ceres Panorama, der indeholdte alle de ønskede funktioner. Aptus systemet er et system, der er særligt egnet til boligsektoren. Et system, der er udviklet med tanke på brugervenlighed, fleksibilitet og enkel administration.
Ved alle opgangsdøre er der nu installeret dørtelefon med indbygget online adgangskontrol og digitalt beboerdisplay. Dørtelefonen ringer direkte op til beboerens mobiltelefon, hvorfra opkaldet kan besvares. Beboerne kan derfor reagere på opkald fra dørtelefonen og åbne opgangsdøren fra deres mobil uanset, hvor de befinder sig. På denne måde kan beboerne lukke besøgende, rengøringshjælpen eller håndværkere ind, selvom de fx står i det lokale supermarked.
Dørtelefonerne er trådløse, og derfor er der ikke trukket et eneste kabel til nogen af de 131 lejligheder. Installationen var dermed simpel og uden gene for beboerne.
På alle lejlighedsdøre er den smarte lås Yale Doorman montereret, hvor beboeren selv kan administrere nøglebrikker samt koder til egen lejlighed. Installationen på lejlighedsdøren er også trådløs.
På alle fællesdøre som kælderdøre, parkeringskælder, cykelskure osv. er der monteret en online læser, så beboerne nemt kan komme ind med den samme nøglebrik, som de bruger til opgangsdøren og deres egen lejlighed. Den samme nøglebrik, giver også beboerne mulighed for at styre foreningens elevatorer.