Kunden

Kunde:
Røde Kors

Beliggenhed:
Helsingør, Danmark

Installatør:
Nordkystens Låse

‏‏‎

Løsning:
Triton 501 låsesystem

Installationsår:
2014

Udfordringen

Da asylcenter Helsingør var klar til at tage imod sine nye beboere, var der gået flere overvejelser forud for hvordan man bedst muligt kunne omdanne bygningen til at huse nyankomne flygtninge.

Asylcenter Helsingør er indrettet i det tidligere Helsingør hospital, og derfor var det vigtigt for Røde Kors, at bygningen skulle moderniseres inden de nye beboere kunne flytte ind.

Det krævede bl.a. en opdatering af sikringen i bygningen. Et af de vigtigste krav var, at låsesystemet skulle have et højt sikkerhedsniveau – og samtidig skulle personale og beboere kunne bevæge sig frit og ubesværet rundt i bygningen.

Løsningen

Med afsæt i kravene blev låsesystemet Triton 501 valgt. Låsesystemet er godkendt på højeste sikkerhedsniveau, og man kan bl.a. kombinere op til tre sikkerhedsniveauer i et og samme system – men personalet og beboerne har stadigvæk kun brug for én nøgle, for at kunne komme frit rundt i bygningen.

Det er Nordkystens Låse som har stået for installationen af låsesystemet. Hans Henrik Brolev, fra Nordkystens Låse, fortæller:  ”Asylcenter Helsingør valgte at kombinere deres låsesystem med to sikkerhedsniveauer. Det var ikke alle lokaler som havde brug for det højeste sikkerhedsniveau – og det var helt klart en fordel, at det ikke var nødvendigt at installere dyrere låsecylindre, på de lokaler hvor det ikke var påkrævet.”

Hos asylcenter Helsingør virker låsesystemet således, at de ansatte har hver sin nøgle, som kun giver adgang til de steder der er nødvendige for dem. Derudover har beboerne hver sin værelsesnøgle, som virker på eget værelse, og det badeværelse som er tilknyttet.

Asylcenter Helsingør har kombineret deres låsesystem med to sikkerheds-niveauer – og det har medvirket til, at det er blevet en økonomisk fornuftig løsning.

- Hans Henrik Brolev
Nordkystens Låse

Fremtiden

Med Triton 501 har Røde Kors investereret i et fremtidssikret låsesystem, som er nemt at administrere – og hos asylcenter Helsingør er de glade og tilfredse med systemet.