Med afsæt i kravene blev sikkerhedssystemet ARX valgt. Sikkerhedssystemet er et kombineret adgangskontrol- og tyverialarmsystem, som har XML integration. Og ifølge Peter Kjærsgaard, som er administrator af systemet er det en stor fordel. Peter fortæller: ”Det at ARX har XML integration betyder, at man kan integrere stort set alle systemer med ARX – og det gør hverdagen som administrator meget lettere.”
Hos HARIBO virker sikkerhedssystemet således, at medarbejderne har hvert sit adgangskort, som kun giver adgang til de steder som er nødvendige for dem.
Det er Mogens Dilling-Hansen fra Faxe Låse som har stået for installationen. Og ifølge Helge Lynge Larsen, som er personalechef hos HARIBO, har det været en stor fordel at Mogens var fra lokalområdet. Dermed kunne Mogens reagere hurtigt, hvis der fx opstod nogle spørgsmål om brugen af systemet.