Råd og vejledning om låsesystemer

/global/scaled/4542x2271x0x0x1020x510/Local-assaabloyopeningsolutionsDK-Erhverv-Låsesystemer-laasesystem_Merkur_noegle_cylinder_sort_doer.jpg

Vi har gjort vores allerbedste for at konstruere et sikkert låsesystem, som er brugervenligt og nemt at administrere. Her får du et overblik over fordelene ved et låsesystem.

Virksomheder, kommuner samt institutioner har alle forskellige krav til sikring af deres bygninger. Derfor tilbyder vi låsesystemer, der imødekommer alle sikringskrav og du vil derfor altid kunne finde et låsesystem, der passer til netop jeres behov og sikringskrav. 

Hvorfor er et låsesystem en god idé?

Når flere brugere skal have adgang til en bygning, er det en stor fordel at anvende et låsesystem. Med et låsesystem kan flere forskellige nøgler passe i den samme låsecylinder, som giver mulighed for at bestemme hvilke nøgler eller personer, der skal have adgang til hver enkel dør.

Dermed kan man give forskellige niveauer af adgang, således at nogle brugere har begrænset adgang i bygningen, hvorimod andre tildeles flere rettigheder.

Vælg et fleksibelt og sikkert låsesystem

I virksomheder, kommuner og institutioner kan der være behov for at sikre nogle lokaler bedre end andre. Det kan f.eks. være nødvendigt at sikre serverrummet med en højsikkerhedscylinder, hvor en standardlåsecylinder derimod giver tilstrækkelig sikkerhed til et mødelokale.

Med et Triton 501 låsesystem behøver du ikke forskellige låsesystemer for at imødekomme dette behov. Triton 501 er et patenteret låsesystem med høj sikkerhed, hvor der kan kombineres tre sikkerhedsniveauer i ét og samme låsesystem. Vi anbefaler dette låsesystem til aflåsning af virksomheder og institutioner - og uanset størrelse, placering samt ønske til aflåsning, kan det arrangeres, at hver bruger kun har en enkel nøgle. Med Triton 501 låsesystem opnår I altså fuld fleksibilitet og enkel nøglekontrol. 

Et godt alternativ til Triton 501 er låsesystemet Merkur 401, der ligeledes er et patenteret låsesystem, der giver kontrol over antal af nøgler. Dette system giver muligheden for at opbygge et låsesystem alt efter behov og ønske uden at gå på kompromis med fleksibiliteten. Merkur 401 er placeret næsthøjest i vores sikkerhedsbarometer og har en god sikkerhed.

Du kan her se en oversigt over vores udvalg af låsesystemer.

Fordele ved at vælge et patenteret låsesystem

Ved at vælge et patenteret låsesystem fra os får du flere fordele.

  • Det er væsentligt for sikkerheden, at nøgler er sikret mod kopiering, da man ellers kan miste kontrollen over hvem, der har adgang til virksomheden eller institutionen. Derfor kan nøgler kun kopieres hos godkendte forhandlere og du vil derfor have fuld kontrol over hvor mange nøgler der er i omløb.

  • Når man skal indbrudssikre sin virksomhed skal det være så vanskeligt som muligt for en indbrudstyv at bryde ind. En lås, som ikke kan dirkes eller bores ud, er derfor en effektiv indbrudssikring. Derfor har vores låsecylindre bore- og dirkesikring.
      
  • Sikkerhed skal ikke være et forstyrrende element i den daglige arbejdsgang, som f.eks. at skulle forsyne medarbejderne med et stort nøglebundt. Et låsesystem fra os gør sikkerheden nem, bekvemmelig og fleksibel, for hver medarbejder får kun en enkelt nøgle, som kan åbne alle de døre, der er behov for.

  • Låsesystemet kan designes præcis efter hvert enkelt sikringsbehov. Uanset om der ønskes et låsesystem til en mindre erhvervsejendom, stort boligområde, offentlig institution, kommune eller større virksomhed, kan låsesystemet skræddersyes så det imødekommer jeres sikringskrav og behov.

Tiltænker I at øge sikkerheden yderligere kan låsesystemet kombineres med vores elektroniske adgangskontrolsystemer.

Administrer udlån af nøgler med Performer 

Hvad angår sikkerheden i et låsesystem, er det altafgørende, at der er god kontrol over nøgler, som er udlånt. Nøgler i omløb er et kendt sikkerhedsproblem i mange danske virksomheder, institutioner og kommuner. Lander en nøgle i de forkerte hænder, kan det give flere konsekvenser, som usikkerhed om indbrud og forsikringer der ikke dækker skader og stjålne værdigenstande. Ved at anvende Performer, som er et softwareprogram til styring af nøgler, kan der opretholdes kontrol over det antal nøgler der er udleveret – og til hvem, samt hvornår nøglen skal afleveres retur.

Dette kan der specielt drages nytte af i forhold til nøgler, der er udlånt midlertidigt til fx håndværker og vikarer. Man får derudover en alarm når nøglen skal afleveres tilbage igen. Ved at anvende Performer maksimeres sikkerheden derfor ikke kun, der spares også for tidskrævende manuelt administrationsarbejde og omkostninger.

Prøv Performer gratis i 30 dage. Download testversion her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan bestiller jeg nøgler?

Kontakt din ASSA ABLOY forhandler eller bestil online her. Husk at oplyse systemnr. og den valgte sikkerhedsprocedure.

Hvordan bestiller jeg cylindre?

Kontakt din ASSA ABLOY forhandler eller bestil online her. Husk at oplyse systemnr. og den valgte sikkerhedsprocedure.

Hvad er en sikkerhedsprocedure?

En sikkerhedsprocedure er den kontrol der foretages hos ASSA ABLOY ved bestilling af ekstra nøgler, cylindre eller ændringer i systemet.

Sikkerhedsproceduren vælges når låsesystemet tages i brug. Der er følgende muligheder:

  • Stregkode
  • Pinkode
  • Systemnummer

Se sikkerhedsprocedurerne her

Hvordan ændrer jeg sikkerhedsprocedure fra underskrift til pinkode?

En sikkerhedsprocedure kan kun ændres ved at udfylde denne formular.

Hvad gør jeg, når sikkerhedsproceduren ikke kan opretholdes?

Når sikkerhedsproceduren ikke kan opretholdes, skal der vælges en ny sikkerhedsprocedure før der kan leveres ekstra nøgler, cylindre eller foretages andre ændringer i systemet.

Det er kun systemindehaveren som kan anmode om ny sikkerhedsprocedure.

Det gøres enten pr. brev, hvor firmalogo er påtrykt eller pr. mail fra en mailadresse, som tydeligt tilhører firmaet. Brev eller mail skal indeholde navne og stillingsbetegnelser på to tegningsberettigede personer i virksomheden og indeholde navn på den att. person, som skal modtage nye stregkodelabels eller ny pinkode.

En ny sikkerhedsprocedure koster ikke noget.

Hvad gør jeg, når pinkode eller stregkodelabels er bortkommet?

ASSA ABLOY kan gensende pinkoden eller stregkodelabels magen til dem der er bortkommet, såfremt at hverken adresse eller attentionperson (systemansvarlig)  ændres i forhold til registrerede oplysninger.

Gensendelse af pinkode eller nye stregkodelabels koster ikke noget.

Hvad gør jeg når underskriftberettigede ikke findes?

Hvis underskriftberettigede ikke længere findes, skal systemindehaver anmode om opdatering af sikkerhedsproceduren. ASSA ABLOY anbefaler, at der skiftes sikkerhedsprocedure fra underskrift til pinkode.

Anmodningen fremsendes enten pr. brev, hvor firmalogo er påtrykt eller pr. mail fra en mailadresse, som tydeligt tilhører firmaet. Brev eller mail skal indeholde navne og stillingsbetegnelser på to tegningsberettigede personer i virksomheden og indeholde navn på den person, som fremover skal være systemansvarlig.

Hvordan får jeg overdraget et låsesystem?

Den nuværende systemindehaver skal sende mail til ASSA ABLOY om at låsesystemet skal overdrages til en ny ejer. Ved henvendelse skal systemnr. og den valgte sikkerhedsprocedure oplyses.

Hvordan overdrager jeg et låsesystem til en ny ejer?

Send en mail til ASSA ABLOY med information om, hvem vi skal overdrage systemet til. Husk at oplyse systemnr. og den valgte sikkerhedsprocedure.

Hvem er systemindehaver og systemansvarlig?

Systemindehaver og systemansvarlig har forskellige rettigheder i låsesystemet.

Se mere her

Hvad gør jeg, når systemindehaver ikke findes?

Hvis systemindehaver ikke længere findes og låsesystemets sikkerhedsprocedure ikke kan opretholdes, er systemet låst.

Dette tiltag er en nødvendig handling for at opretholde sikkerheden i låsesystemet.

For nærmere rådgivning kan du kontakte kundeservicechef eller teamleder for systemafdeling hos ASSA ABLOY Opening Solutions DK på telefon 4454 4454.