CLIQ Remote Software Manager

Gennem teoretiske og praktiske opgaver vil deltageren efterfølgende være i stand til at projektere, installere, konfigurere, programmere, idriftsætte og vedligeholde CLIQ Remote systemer på software platform Web Manager, herunder:

• At kende enhederne fra hinanden, hvad de hedder, hvad de anvendes til og hvorledes de hænger sammen for derved at opnå viden om hardwarekomponenterne, funktionalitet og anvendelsesmuligheder.

• At få det fornødne overblik og indblik, der gør dig i stand til at foretage projektering og finde den rette løsning for produktet hvad angår elektroniske nøgleløsninger med CLIQ Remote.

• At opnå kendskab til software og installationsprincipper.

• At kunne betjene udstyret og ikke mindst kunne formidle og undervise andre (herunder deres kunder) i betjeningen.

• At kunne fejlsøge, diagnosticere og fejlfinde på et system/anlæg.

Kurset afsluttes med en prøve, hvor der ved bestået, udstedes et certifikat til deltageren.

Certificering
Når deltageren har gennemført og bestået kurset udstedes et personligt certifikat, der er gyldigt i 12 måneder, hvorefter det udløber automatisk. For opdatering af certifikatet er deltagelse i opdateringskursus nødvendig, som deltageren selv er forpligtet til at tilmelde sig.

Forudsætninger
For at kunne opnå de fornødne kompetencer for installation, programmering og servicering af udstyret, skal du som minimum dokumentere at være uddannet Låsesmed eller have 3 års relevant erhvervserfaring som er godkendt af ASSA ABLOY A/S, og herunder have:

• Kendskab til, og praktisk erfaring med PC, herunder operativsystem Windows i nyeste versioner

• Gennemført kursus: TCP/IP grundlæggende (E625)

• Gennemført og bestået NUSA AMU kursus 48385 Låseteknik, montage af Sikringsenheder

Deltagelse ved dette kursus forudsætter, at man har gennemført og bestået følgende ASSA ABLOY kurser:

• Grundlæggende Systemberegning
• CLIQ software Performer

Udover ovennævnte forudsætninger forventes minimum 1 års praktisk erfaring med elektroniske nøglesystemer.

Praktiske informationer
Kurset er forholdt Låsesmede, der arbejder professionelt med elektroniske nøglesystemer mod slutbrugere.

Kurset er gratis, og varer 1 dag (kl. 09.00-16.00, inkl. forplejning).

Det afholdes hos:

ASSA ABLOY Opening Solutions Denmark A/S
Marielundvej 20
2730 Herlev

Afbud skal meddeles ASSA ABLOY hurtigst muligt og senest 14 dage før kursusstart. Afbud skal ske skriftligt til marketing.dk.openingsolutions@assaabloy.com
Ved udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på 750 kr.

Kurset bliver kun oprettet hvis der minimum er tilmeldt 4 personer. Vi forbeholder os derfor ret til at aflyse kurset såfremt der ikke er deltagere nok.

Tilbage