RX WEB kursus

Gennem teoretiske og praktiske opgaver vil deltageren efterfølgende være i stand til at projektere, installere, konfigurere, programmere, idriftsætte og vedligeholde RX WEB systemer, herunder:

• At kende enhederne fra hinanden, hvad de hedder, hvad de anvendes til og hvorledes de hænger sammen for derved at opnå viden om funktionalitet og anvendelsesmuligheder.

• At få det fornødne overblik og indblik, der gør dig i stand til at foretage projektering og finde den rette løsning for produktet hvad angår adgangskontrol løsninger for RX WEB.

• At opnå kendskab til software og installationsprincipper.

• At kunne betjene udstyret og ikke mindst kunne formidle/undervise andre (herunder deres kunder) i betjeningen.

• At kunne fejlsøge, diagnosticere og fejlfinde på et system/anlæg.

Kurset afsluttes med en prøve, hvor der ved bestået, udstedes et certifikat til deltageren

Certificering
Når deltageren har gennemført og bestået kurset udstedes et personligt certifikat, der er gyldigt i 24 måneder, hvorefter det udløber automatisk. For opdatering af certifikatet er deltagelse i opdateringskursus nødvendig, som deltageren selv er forpligtet til at tilmelde sig.

Forudsætninger
For at kunne opnå de fornødne kompetencer for installation, programmering og servicering af udstyret, skal du som minimum dokumentere at være uddannet Låsesmed, Elektriker eller have anden el-teknisk baggrund, og herunder have:

• Grundlæggende kendskab til el-tekniske begreber
• Kendskab til og praktisk erfaring med PC, herunder operativsystem Windows i nyeste versioner

Kurser i henhold til Undervisningsministeriets godkendte målbeskrivelser henholdsvis EVU's (EL- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat) beskrivelser af uddannelser for installatører af Sikrings- og Alarmteknik:

• TCP/IP Grundlæggende (E625)
• ADK, Installation (E327)
• ADK, IP baseret anlæg (E329)

Det forudsættes at deltageren har bestået kurset: ARX/RX WEB Hardware.

Praktiske informationer
Kurset er forbeholdt Låsesmede, El-installatører og Sikringsvirksomheder, der arbejder professionelt med elektronisk adgangskontrol mod slutbrugere.

Kurset er gratis, og varer 1 dag (kl. 09.00 - 16.00, inkl. forplejning).

Det afholdes hos:

ASSA ABLOY Opening Solutions Denmark A/S
Marielundvej 20
2730 Herlev

Afbud skal meddeles ASSA ABLOY hurtigst muligt og senest 14 dage før kursusstart. Afbud skal ske skriftligt til marketing.dk.openingsolutions@assaabloy.com
Ved udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på kr. 750,-

Kurset bliver kun oprettet hvis der minimum er tilmeldt 3 personer. Vi forbeholder os derfor ret til at aflyse kurset såfremt der ikke er deltagere nok.

Tilbage