Adgangskontrolanlæg

Et adgangskontrolanlæg, som også kaldes et ADK-anlæg har til opgave at overvåge og kontrollere trafikken igennem en adgangsvej. Dette kan være i alle slags områder lige fra adgang til et lager - til adgang til en hovedindgang. Det kan også være, at det kun er få mennesker der skal have adgang til et depot eller et IT opbevaringsrum. Med et adgangskontrolanlæg får du den fulde adgangskontrol over din bygning.

Hvorfor bruge et adgangskontrolanlæg?

Et adgangskontrolanlæg giver dig hele tiden et klart overblik over hvem der har adgang til hvilke døre, og du kan derfor styre præcis hvem der kan bevæge sig hvor i bygningen. Dette skaber ikke kun en rigtig god sikkerhed i bygningen men også en god tryghed. Du kan altid nemt redigere i tilladelserne, som kan være meget brugbart, hvis en medarbejder stopper eller skifter stilling. Det kan også være i situationer, hvor en person udefra kun skal have adgang i en begrænset periode, men skal kunne bevæge sig rundt i bygningen i den tid besøget varer – fx når der er brug for en håndværker.

Adgangskort -kode eller –brik?

Mulighederne med adgangskontrol er mange. Du kan vælge, hvordan man skal have adgang til bygningen. Her kan man bruge adgangskort –kode eller –brik. Man kan også kombinere en løsning, så man fx både skal bruge adgangskort og kode.

Hvilke adgangskontrolløsninger findes der?

Vi tilbyder en række forskellige løsninger, der dækker alle behov for en fleksibel og sikker hverdag. Der er nemlig flere faktorer, der spiller ind for at finde den rette løsning til den enkelte bygning. Her vil vi blandt andet se på virksomhedens størrelse og behov. Derudover vil vi se på virksomhedens ønsker om sikring, som fx sikring af døre, værdiskabe, vinduer og lignende.
Vi har derfor et bredt udvalg af løsninger, som du kan læse mere om på vores produktsider.