Ekstra låse

ekstra-laas-assa-abloy-ordbog
ekstra-laas-assa-abloy-ordbog

Med en ekstra lås opnår dit hjem en langt højere sikkerhed og sender et stærkt signal til eventuelle indbrudstyve.

Ekstra låse er karakteriseret ved at være placeret over eller under hovedlåsen og være uden dørgreb. En ekstra lås kan være udenpåliggende, såsom en kasselås, eller være indstukket i døren, afhængig af dørens kvalitet og konstruktion. Ønsker du at sikre dit hjem, eller virksomhed, er det en god idé at få en ekstra lås til ydredørene, da det gør det sværere for indbrudstyven at bryde ind. 

Fordele med en ekstra lås

Der er flere fordele med en ekstra lås. Herunder kan du finde de vigtigste. 

Ekstra sikkerhed

Det anbefales at have en ekstra lås på yderdøre, således at din dør har sekundær lås, der supplerer den primære lås. På denne måde vil du opnå den optimale sikkerhed mod indbrud. En ekstralås, også kaldet sekundær lås, skal modsat den primære lås, være uden dørgreb.

Derudover skal den være med cylindre på begge sider af døren, således at døren kan låses både indefra og udefra. Herved kan man anvende låsen med vrider, når man er hjemme og bruge ekstra låsen når man forlader boligen, som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.

Undgå tyven bruger hoveddøren som flugtvej

Mange indbrudstyve bruger hoveddøren, eller terrassedøren, som flugtvej i boligen, da det er nemmere at komme ud med inventar gennem en stor åbning. Men ved at hoveddøren låses med en ekstra lås udefra, uden vrider på indersiden, er det ikke muligt for tyven at åbne døren indefra og anvende udgangen som flugtvej. Husk, at nøglen til ekstra låsen ikke må blive siddende i døren, når I ikke er hjemme.

Anbefalinger til ekstra låse

Er din dør konstrueret således, at den giver mulighed for, at låsene kan være indstukket, svækker de døren. Dette skyldes, at døren udhules, der hvor låsene skal sidde. For at undgå, at døren svækkes, og for at få den bedst mulige sikkerhed ud af din ekstra lås, anbefales det, at den placeres mindst 40 cm. fra den primære lås. Med denne afstand er udhulingerne så langt fra hinanden, at de ikke vil påvirke dørens styrke og sikkerhed.

Hvilken ekstra lås du skal have, om det skal være en udenpåliggende eller indstukket, afhænger af din dørs tykkelse, kvalitet og konstruktion. Et eksempel på en indstukket lås er vores lås 8788, der er en godkendt ekstra lås med dobbelt cylinder. Er din dør tyndere end 40 mm, vil en udenpåliggende lås, som vores Kasselås 1622, være at fortrække.