El-slutblik

el-slutblik-assa-abloy-ordbog
el-slutblik-assa-abloy-ordbog

Hvad er et el-slutblik?

Et el-slutblik sikrer, at fallerne har det maksimalle indgreb i karmen. En låsefalle, er den skrå spærredel i låsen, der går i indgreb med slutblikket og holder døren lukket. Et el-slutblik er et slutblik med bevægelig flap/falle, der er elektrisk styret og giver mulighed for at åbne en dør uden, at fallen trækkes ind i låsekassen. El-slutblikket fungerer altså ved, at dens bevægelige falle frigives ved tilslutning af spænding og viger hermed for fallen i den mekaniske lås. Når døren bliver lukket, er det låsens falle, som viger for el-slutblikket. Et el-slutblik tilsluttes altid til jævnspænding.

Hvor anvendes et el-slutblik?

Et el-slutblik anvendes blandt andet i opgangsdøre i boligforeninger, men er også yderst velegnet til daglåsning i virksomheder og institutioner. Til nataflåsning anbefales det altid at anvende godkendte låse. Et el-slutblik er nemt at montere og der er mulighed for, at det kan tilsluttes trykknap og adgangskontrol, hvilket særligt anvendes i større virksomheder og foreninger.

Forskellige typer af el-slublik

Der findes forskellige modeller af slut-blik, alt efter hvor den skal anvendes. Skal den f.eks. bruges et sted med høj persontrafik, som en indgang til en bygning, er det en fordel med et el-slutblik, der har høj slid-og brudstyrke. Høj brudstyrke er også betydeligt til døre, hvor sikkerhedskravene er høje. 900 serien fra ASSA ABLOY er f.eks. brugbare som dagslås i skalsikring samt indvendig aflåsning på kontorer, da denne serie bl.a. er god til at modstå listetryk og derfor øger sikkerheden. Er det derimod en dør, hvor kravene til sikkerheden er lave, er en standardlås eller et enkelt el-slublik tiltrækkeligt.  

Hvilken dør el-slutblikket skal installeres i er også en vigtig faktor at have med, når der skal vælges el-slutblik model til virksomheden eller boligforeningen. Skal el-slutblikket f.eks. benyttes til en branddør, skal slutblikket være godkendt til dette.