Falle

falle-laas-assa-abloy-ordbog
falle-laas-assa-abloy-ordbog

Hvad er en falle? 

Fallen er den skrå spærredel i en lås, som går i indgreb med slutblikket og på denne måde sikrer at døren forbliver lukket. Låsen kan samtidig være udstyret med en hjælpefalle, som spærrer fallen i fremskudt stilling.

Nogle låse er udstyret med 2 faller - den øverste og den nederste falle. Den nederste falle betjenes af dørhåndtaget, mens den øverste falle er selve cylinderlåsen, der betjenes med en nøgle. Den øverste falle kan være udskiftet med en rigel, som kan være i enten en låst eller ulåst stilling. Hvis denne falle er udskiftet med en rigel, vil det i stedet blive kaldt en rigellås frem for en fallelås.

Hvordan fungerer en falle? 

Når en nøgle sættes ind i cylinderlåsen, vil dens hak være i overensstemmelse med de enkelte stifter placeret i cylinderen. Når nøglen drejes rundt, vil fallen i låsen trækkes tilbage, og på den måde kunne åbne eller låse døren.

Fallens spærredel 

Fallen sørger som sagt for, at døren forbliver lukket, ved at gribe ind i slutblikket. Dette sker ved hjælp af en svingrigel, som er en lille krog, der giver låsen ekstra sikring, når den griber fat i slutblikket.
Riglen kan også være tvangsstyrret, hvor du vil skulle dreje nøglen 360 grader. På den måde giver den tvangsstyret rigel dig garantien for, at den er i låst eller ulåst stilling, når nøglen tages ud af cylinderen igen.

Dørgreb med flere funktioner 

Låsekassen kan have flere forskellige dørgrebsfunktioner, på ud- og indvendig side. Hvis det indvendige dørgreb for eksempel trækker både fallen og riglen ind i låsekassen samtidig, kan det udvendige dørgreb kun trække fallen ind. Der vil i dette tilfælde være tale om et fallerør.