Mekanisk sikring

mekanisk-sikring-assa-abloy-ordbog
mekanisk-sikring-assa-abloy-ordbog

Hvad er mekanisk sikring?

Mekanisk sikring giver jeres bygning, eller området omkring den, øget adgangssikring.
Den mekaniske sikring, kan opgøres i forskellige kategorier alt efter hvad det er den skal stå for at sikre. Disse kategorier opstilles alt efter om sikringen skal foretages inden- eller udendørs.

  • Perimetersikring – også kendt som bomanlæg
  • Sikringsglas
  • Sikringsgitre og pladeskab
  • Værdiopbevaringsenheder
  • Låseenheder

Udvendig sikring

Udvendig mekanisk sikring bliver primært opgjort at bomanlæg. Disse kan enten være manuelt betjent eller blive styret automatisk. Hvis I har en manuel bom, er det også muligt at få den med aflåsningsmulighed.

Indvendig sikring

Hvis I ønsker mekanisk sikring indendørs, kan I for eksempel vælge at få installeret sikringsgitre eller rullegitre og sørge for at sikre døre og vinduer. Derudover kan man også vælge pengeskabe eller bokse til brandsikring og indbrudssikring.

Krav til mekanisk sikring

Når det kommer til mekanisk sikring, er der visse regler og love der skal følges, før det er foretaget korrekt.
Derfor skal det være en mekanisk installatør der står for at installere den mekaniske sikring, så I sikres at det lever op til de krav der stilles af enten sikkerhedsbranchen, Låsesmede Foreningen, Glarmesterlauget i Danmark, Dansk Byggeri eller Rigspolitiet. Samtidig står SKAFOR i Danmark for at teste sikringen efter Standardtyvmetoden, så I opnår den bedst mulige mekaniske sikkerhed.

Mekanisk sikring af døre og vinduer

Når det gælder mekanisk sikring af døre, vil der primært være tale om låse, nøgler, hasper og deslige, der gør det vanskeligt for uvedkommende at komme ind i den pågældende bygning.

Låse

Du kan nemt forhindre uvedkommende at få adgang til bygningen, ved for eksempel at installere ekstra låse på døre og vinduer. I kan også vælge at installere en lås med kode, og derved mindske sandsynligheden for indtrængning ved ikke at have nøgler i omløb.

Derudover skal alle indgangsdøre i bygningen være indbrudssikre, og skal alle være udstyret med lås og beslag. På denne måde bliver det vanskeliggjort at få døren op udefra.

Teknisk sikkerhed

Modsætningen til mekanisk sikring, er teknisk sikring. Her sikrer du bygningen ved hjælp af tyverialarmer, videoovervågninger eller andre foranstaltninger. Disse hjælper dig ikke med at forhindre uvedkommende at trænge ind, men tiltrækker opmærksomhed og alarmerer hvis det lykkedes nogen at trænge ind.