Oval cylinder

oval-cylinder-assa-abloy-ordbog
oval-cylinder-assa-abloy-ordbog

En oval cylinder er en af de mest almindelige cylindertyper som anvendes til aflåsning af danske hjem. Ovale cylindre kan udefra se helt ens ud – for de mekaniske dele og sikkerhedsklassificeringen af låsecylinderen ligger nemlig skjult inde i låsecylinderen. Derfor kan det være svært at se forskel på sikkerhedsniveauet.

Men du kan afgøre hvor sikre låsene er ved at kigge på din nøgle. Hvis du har en nøgle med det runde hoved bør du overveje at udskifte låsene i hjemmet. Nøglen med det runde hoved blev lanceret i 1930erne og er derfor ikke længere sikker at anvende til aflåsning af hjemmet. I stedet er det en god idé at kigge efter de patenterede låsesystemer Serie 1200 og Garant Plus.

Værd at vide inden du købe nye låse

Før du køber nye låse er det vigtigt at undersøge hvilken låsecylinder der sidder i døren. I langt de fleste tilfælde er det en oval eller en rund låsecylinder der er installeret som lås i døren.

Næste trin er at måle din dør. Her er det bl.a. dørens tykkelse og låsekassens placering som afgør hvilket tilbehør du skal bruge til døren. Vi ved det til tider kan være en udfordring at få målt døren korrekt – så derfor har vi til formålet udviklet en app, som hedder ASSA ABLOY beregner.

App’en hjælper dig med at beregne tilbehøret, og den findes til både iOs og Android. Læs mere om app’en her.

Sådan installeres en oval cylinder

Får at opnå den bedste sikring skal en oval cylinder ligge plan med cylinderringen på både udvendig og indvendig side, så det ikke er muligt at angribe cylinderen med værktøj. Cylinderen må ikke stikke mere end 2 mm ud af cylinderringen.

Skruelængder og højde på cylinderringen afhænger af dørens tykkelse og låsens placering i døren. Jo tykkere dør, des længere skruer og lavere cylinderringe. Ved tykke døre er det evt. nødvendigt med en forlængningsdel. Det fremgår af tilbehørsberegneren, hvis du skal bruge sådan en.