Har du gjort dine udvendige låse klar til vinteren?

/global/scaled/5594x2434x0x682x1000x435/Local-assaabloyopeningsolutionsDK-Nyheder-2019-Vedligehold dine udvendige låse.jpg

Når kulden rammer, er det vigtigt, at du sørger for, at dine udvendige låse er klar til vinteren. Hvis ikke risikerer du, at dine låsecylindre fryser til, når det bliver frostvejr. Det kan resultere i knækkede nøgler og i, at du ikke kan åbne låsen.

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du gør dine låse klar til vinteren.

Du skal spraye dine låse inden, det bliver frostvejr

Vi anbefaler, at du sprayer dine låse med ASSA ABLOY låsespray. Den er miljøgodkendt og specielt designet til at vedligeholde og rense låsecylindre. Du skal også spraye dine låse for at minimere risikoen for, at de fryser til i løbet af vinteren, når de bliver udsat for frost.

Du sprayer dine låse ved at:

  • Trin 1:Placer spraydåsens plasticrør i nøglehullet og hold sprayknappen nede i 1 sek. Det er vigtigt, du ikke sprayer længere, da du risikerer at gøre skade på låsen, da den bliver for fedtet indeni.
  • Trin 2: Stik nøglen i låsen og drej et par gange
  • Trin 3: Rens nøglen med en klud, så du fjerner fugt fra den

Det er vigtigt, at du holder dine nøgler rene

Vi anbefaler, at du sprayer dine låse efter ca. hver 5000 åbninger eller minimum hvert halve år. Hvis du sprayer dine låse, holder de også længere.

Det er desuden vigtigt, at du holder låsecylinderen ren, ellers kan mekanismen inde i låsen blive beskadiget. Vil du minimere risikoen for, at dine låsecylindre bliver beskidte, anbefaler vi også, at du renser dine nøgler jævnligt. På den måde undgår du, at der bliver ført snavs ind i låsecylinderen, hver gang du sætter nøglen i.

Hvad gør du, hvis dine låse fryser til

Skulle dine låse fryse til i løbet af vinteren, kan du afrime dem med vores Lock Cleaner De-Icer spray.

Du afrimer låsen ved at:

  • Trin 1: Placer spraydåsens plasticrør i nøglehullet og hold den inde et par sekunder. Hvis låsen stadig er frossen, så gentag processen.
  • Trin 2: Stik derefter nøglen i låsen og drej et par gange.
  • Trin 3: Til sidst fjerner du nøglen og tørrer den af. 
  • Trin 4: Når du har afrimet låsen, skal du spraye låsecylinderen med ASSA ABLOY låsespray. Følg de tre trin beskrevet ovenfor.

Der er nogle ting, du aldrig må gøre for at optø frosne låse, da det kan medføre skader på låsen.

Du kan købe både ASSA ABLOY Låsespray og vores Lock Cleaner De-Icer spray hos vores forhandlere.

Find din nærmeste forhandler her: 

Find din nærmeste forhandler