Med SMARTair® kan Syrenparken kontrollere adgangen til bostedets fortrolige områder

Syrenparken kunne ikke længere garantere, at kun autoriseret personale havde adgang til bostedets fortrolige områder - f.eks. de rum, hvor der opbevares medicin og psykofarmaka. De havde så mange nøgler i omløb, at de havde mistet overblikket over, hvem der havde nøgler til hvad.

I forbindelse med en modernisering af Syrenparken besluttede de derfor at opgradere sikkerheden på stedet. Valget faldt på adgangskontrolsystemet SMARTair®.

Syrenparken er en afdeling af Socialcenter Lillebælt i Region Syddanmark. Det er et bosted for personer med svære psykiske lidelser.

Nu er der sikker adgang til fortrolige områder

Med SMARTair® kan Syrenparken garantere, at kun betroet personale har adgang til bostedets fortrolige områder. I stedet for at gå rundt med 3-4 fysiske nøgler har hver medarbejder en nøglebrik, der er kodet, så den ved, hvilke døre den har rettigheder til at åbne og på hvilke tidspunkter. Hvis en nøglebrik bliver tabt, kan den driftsansvarlige i Syrenparken de-aktivere den på få minutter. Dermed bliver sikkerheden på Syrenparken ikke kompromitteret, selvom en nøglebrik mistes.

Henrik Jürs, der er afdelingsleder i Syrenparken, fortæller, at de er meget glade for, de med SMARTair® altid kan tjekke i systemets log, hvem der har åbnet hvilke døre og på hvilke tidspunkter.   

De har altid adgang til systemet

For Henrik Jürs er det vigtigt, at adgangskontrolsystemet er driftssikkert. Det var en af de vigtigste årsager til, valget faldt på SMARTair®. Henrik Jürs fortæller: ”I det udbud, vi fik, er der mulighed for at lægge det (adgangskontrolsystemet, red) på en virtuel server. Skulle en computer gå ned, så kan vi lægge en ny computer på, og så har vi adgang til det virtuelt igen. Så al datasikkerhed er i orden”.

Syrenparken holder omkostningerne til nøgleadministration nede

Med SMARTair® kan Syrenparken holde omkostningerne til administration af nøgler nede. Certego Fredericia har stået for installationen af SMARTair® på bostedet. Daniel Sørensen, der er afdelingsleder fortæller: ”Man afskaffer egentlig låsesmeden, fordi man som driftansvarlig selv kan kode sine nøglebrikker og have dem klar i skuffen, til når der kommer nye medarbejdere”.

Med gammeldags mekaniske nøgler skal der ofte en låsesmed ud og omlægge cylinderen, hvis en nøgle mistes. Det er ofte forbundet med store omkostninger. Den omkostning er Syrenparken sluppet for med SMARTair®. Nu kan de nøjes med at de-aktivere den mistede nøglebrik.

Det skal SMARTair® på flere døre

I øjeblikket har Syrenparken monteret SMARTair® på 143 døre – bl.a. på alle beboernes værelser samt kontorer og medicinrum. Det planen, at SMARTair® på sigt skal installeres på yderligere 50 døre.

Læs hele referencehistorien om Syrenparken.