Kontorelev

Kontorelev med speciale i administration søges til spændende stilling hos ASSA ABLOY Opening Solutions med start 1. februar

Har du lyst til at være en del af verdens største sikringskoncern? Og kan du varetage dine arbejdsopgaver ansvarsbevidst med et smil på læben? Så er du den vi søger.
 
Som elev hos os får du et tilrettelagt uddannelsesforløb, som er planlagt til at løbe gennem flere forskellige afdelinger. Her vil du blive introduceret til en række arbejdsopgaver og funktioner, som er tilpasset dine færdigheder og afdelingens behov. Du vil blive en del af afdelingen på lige fod med de andre medarbejdere, og det er vigtigt at du tager ansvar for dine arbejdsopgaver. Derudover vil postomdeling hos os også indgå som en fast arbejdsopgave.
 
For at komme i betragtning skal du have afsluttet/eller er ved at afslutte en EUX eller HHX/STX suppleret med EUS.
 
Personen vi søger:
 
  • Er ansvarsbevidst, servicemindet og selvstændig
  • Kan arbejde alene og sammen med andre
  • God til at formulere sig mundtligt og skriftligt
  • Har et godt kendskab til IT og MS Office-pakken
  • Indehaver af et godt humør
  • Kan møde til tiden
  • Fremvise en ren straffeattest
Vi tilbyder:
 
  • En travl hverdag med stort kontaktflade hos os
  • Gode og engagerede kollegaer, som altid er klar til at hjælpe
  • Et alsidigt uddannelsesforløb i en dynamisk virksomhed, som giver dig et godt afsæt for din videre karriere i fremtiden
  • Elevløn efter overenskomsten samt pensionsordning
  • God kantineordning
Vi glæder os til at høre fra dig! Læs gerne mere om os på www.assaabloyopeningsolutions.dk 
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Susanne Højbjerg på telefon: 2010 9749.

 

ASSA ABLOY Opening Solutions A/S
Herlev
Denmark

Send din ansøgning her