Salgskonsulent Projektsalg, København - ASSA ABLOY Opening Solutions

Har du erfaring fra byggebranchen? Og vil du hjælpe med at styre byggeprojekter i hus sammen med vores forhandlere? Så er vores ledige job som salgskonsulent i projektsalgsafdelingen måske noget for dig.

Virksomheden:

Hos ASSA ABLOY Opening Solutions Denmark sælger vi mekaniske, elektromekaniske og elektroniske adgangsløsninger - og vores kunder er både B2B og B2C. I 2018 skiftede Ruko A/S navn til ASSA ABLOY Opening Solutions Denmark A/S.

Vi er i dag ca. 100 medarbejdere, der fra april måned 2020 holder til på vores nye hovedkontor i Ballerup.

Stillingen:

Din primære opgave bliver at hjælpe vores forhandlere i Storkøbenhavn med at få projekterne i hus - og sikre at det er ASSA ABLOY's produkter, der bliver valgt hver gang. Du vil komme til at tilbringe hovedparten af din tid ude hos forhandlerne og på byggepladserne med at sikre en tæt kontakt til entreprenører i hele fasen af et byggeprojekt.

Udgangspunktet for dit arbejdssted vil være fra vores hovedkontor i Ballerup eller på dit hjemmekontor. Vi forestiller os derfor, at du har bopæl i hovedstadsområdet. Du vil få reference til Projektsalgschef Per Byg.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Salg og rådgivning af ASSA ABLOY's produkter og helhedsløsninger, som er baseret på vores arkitektbeskrivelser og store produktportefølje inden for beslag samt mekanisk og elektronisk sikring af døren
  • Lede, udvikle og opbygge langvarige relationer til beslutningstagere på byggeprojekter
  • Udarbejdelse og forhandling af tilbud
  • I samarbejde med kolleger at identificere synergier i salget på aktuelle sager

Kvalifikationer:

  • Du har en resultatorienteret personlighed og indeholder masser af energi og vedholdenhed
  • Du kender arbejdsgangene på større byggeprojekter
  • Salgsbaggrund og stor erfaring med at gennemføre salget
  • Er god til at kommunikere, tillidsvækkende og troværdig
  • Kan tale og skrive engelsk, da det er koncernsprog. Dagligdagen er på dansk, og møder vil kun foregå på engelsk, hvis kollegaer fra koncernen deltager
  • Er fortrolig med MS Office-pakken og har før anvendt CRM-system som værktøj til salgsstyring
  • Har kørekort til personbil, da jobbet indbefatter firmabil
  • Har en ren straffeattest

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende job med mulighed for at arbejde med nogle af branchens bedste produkter
  • Et team af gode kolleger med en direkte omgangstone, hvor humoren er i højsædet
  • At arbejde i en brancheledende virksomhed
  • Gode løn- og pensionsvilkår, sundhedsforsikring og andre personalegoder
  • Du kan se frem til et grundigt introduktionsforløb og et job med gode muligheder for at gøre en forskel for din arbejdsplads og for din personlige udvikling
  • Tiltrædelse snarest muligt

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til enten Projektsalgschef Per Byg tlf. 2094 1189 eller HR-Manager Susanne Højbjerg tlf. 4064 2577.

Send din ansøgning og CV snarest. Sidste frist er den 9. juli 2020.