ScanFlex

ScanFlex-beslag-doergreb
ScanFlex-beslag-doergreb
ScanFlex-beslag-doergreb
ScanFlex-beslag-doergreb
ScanFlex-beslag-miljoe
ScanFlex-beslag-miljoe
ScanFlex-doergreb
ScanFlex-doergreb
ScanFlex-beslag-doergreb-liggende
ScanFlex-beslag-doergreb-liggende

ScanFlex er en klassisk, matchende produktserie med beslag og dørtilbehør. Serien giver mulighed for at kombinere høj sikkerhed med enkle linier og funktionalitet. Produkterne i ScanFlex serien er inspireret af skandinavisk design, der går igen i indretningen af mange arbejdspladser og boliger. Ønsket om funktionalitet og kvalitet i indretningen kan nu kombineres med ønsket om et enkelt udtryk ned i mindste detalje.

Et tidløst udtryk

ScanFlex serien er udført i matbørstet rustfrit stål, der kendes fra andre af boligens brugsgenstande - fx. håndvaske og bestik. Det klassiske skandinaviske design og den høje kvalitet gør serien velegnet til brug i miljøer, hvor der lægges vægt på tidløse og slidstærke løsninger. Den enkle fremtoning, der går igen i hele produktlinjen, skaber et gennemført udtryk så indretningen fremtræder som en smuk ensartet helhed.

Effektiv sikring

ScanFlex omfatter dørgreb, forskellige typer dørtilbehør og cylinderringe og sortimentet vil i løbet af de kommende år blive udvidet yderligere. Serien passer sammen med ASSA ABLOYs øvrige produktsortiment og kan således kombineres med allerede eksisterende låsesystemer, uden at sikkerheden forringes. Serien er udviklet i tæt samarbejde med ASSA ABLOYs søsterselskaber og opfylder samtlige danske låsekrav og standarder. Hermed sikres en effektiv indbrudssikring, så selvom den enkle fremtoning er i fokus, er der ikke gået på kompromis med sikkerheden.

Find forhandler